Dagen før afrejsen måtte vi indfange den hidtil største mus Lucas har serveret. Resultatet var at kræet bed Knud i pegefingeren, det blødte ret pænt.

For at dulme min flyskræk havde jeg besluttet at få noget beroligende og samtidig få noget imod kløe efter mygstik. Da min egen læge havde ferie gik jeg ind til min nabo, Karen, ja, ja, hun er også læge. Jeg fik Alprox til flyskrækken, allergipiller og Mepyramin for mygstik. Jeg fortalte tilfældigt om episoden med musen og Karen ordinerede omgående penicillin til Knud (i mit navn).

Afrejse den 7. juli 1999. Kastrup – Zürich - Nairobi – Dar es Salam.
Røde Jørgen kørte os til Kastrup hvor vi ankom kl. ca. 15:45. Dan og Renate sad og fik en øl med forældrene, da vi kom og efterhånden dukkede alle 32 personer op. Min mave fortalte mig at det var nu jeg skulle tage beroligende piller.

I Tax-free shoppen købte vi M og M (der senere skulle vise sig at være meget nyttige for at stille den værste slut), Fernet Branca og 3 kartoner Prince. Cigaretterne udløste 3 skrabelodder hvor man kunne vinde en lighter, en Cd eller en knallert. Jeg vandt 2 Prince lightere.

Vi blev booked spredt over hele flyet, jeg kom til at sidde ved siden af Jørgen og Wivi og Knud ved Anne og Anette. Jeg tænkte ok, det er kun 2 timers flyvning uden Knud, men fra Zürich til Dar es Salam vil jeg sidde ved siden af Knud. Det viste sig at der var yderligere en mellemlanding i Nairobi, som min hjerne mentalt ikke var indstillet på, så det udløste endnu en boroligende pille.

Dar es Salam lufthavn torsdag den 8. juli
Der var varmt og meget fugtigt. Ankomsthallen var meget lille i betragtning af at Dar es Salam er hovedstaden i Tanzania. Nogen var gået gennem paskontrollen. Da det blev vores tur stod folk fra Rulu? på den anden side af paskontrollen og blandede sig velment, at vi var en samlet gruppe fra København. Så blev vi resterende gennet hen i et hjørne hvor 3-4 sorte stod med papirer og ævlede løs. Der gik lang tid, hvorefter vi fik besked på at gå gennem kontrollen på samme måde som vi var startet på.

Bagage - det måtte gå galt
Inge og Erling manglede al deres bagage. Kurt manglede sin trompet og Annelise sin kuffert. Knud's sportstaske med noder og vikinge tøj, min hårtørrer, skum og Always manglede. Heldigt sluppet i forhold til de andre.

En ansat norsk kvinde hjalp med udfyldelse af diverse papirer om den manglende bagage. Hvis bagagen var strandet i Zürich ville den tidligst nå frem søndag.

En lille time var gået og udenfor stod de 26 andre og ventede. En bus og et rugbrød til bagagen skulle bringe os til hotellet City Ambassador plaza. Busser i Tanzania er godt og vel 1/3 mindre end en dansk bus. Busturen blev vores første rigtige møde med Tanzanias befolkning og veje.

Jeg havde ikke forestillet mig det var så fattigt. Lerklinede huse med ståtag eller rustent hullet bliktag, jeg gætter på ca. 6 m2. Ubeskriveligt mange mennesker overalt, siddende, sovende liggende, handels råbende. Smilende vinkende glade fattige tanzinianske børn. Vejene som en sweitzer ost, blot med 5 gange så mange huller. 

Efter en times kørsel nåede vi hotellet. Udefra så det meget dejligt ud, 5 små stråhytter med borde og stole og ikke mindst servering. 

Indkvartering på værelsenummer 103
Knud hankede op i de 2 tunge kufferter, mens jeg bar al håndbagage og basguitar. 2 sekunder efter tog en pige lidt mindre en mig kufferterne fra Knud og slæbte dem op på 1. sal. Jeg måtte råbe på Knud for at få ham til at tage noget af håndbagagen, da han nu havde 2 frie hænder!

På værelset var en 1 ½ mands seng med myggenet, et skab, et lille telefonbord hvor kun telefonen kunne være, gad vide om den virkede? Wc og håndvask med spejl, man bruger ikke at sætte hylder og kroge til håndklæder op. Håndklæderne var formentlig rene, men så ikke sådan ud. Som de eneste havde vi en varmvandsbeholder og varmt vand under bruseren. Loftlyset bestod af en ledning med en pære i, liggende på gardinkappen! 

Vi ville alle gerne ud og opleve, spadsere til centrum og få noget at spise. Steve blev spurgt, hvor vi kunne gå hen og få noget godt at spise? Her kom de første advarsler! Vi måtte gå langs hovedgaden og absolut ikke bevæge os andre steder, hvor risikoen for overfald var stor. Noget måbende modtog vi beskeden, vi var jo nærmest spærret inde på hotellet.

Heldigvis blev det arrangeret at vi kørte i egen bus til centrum. Endnu en advarsel kom – hold jer væk fra havnen! Vi gik lidt rundt på må og få og kunne ikke rigtigt finde et sted at spise. En kineser restaurant var i sigte, nogen protesterede vi skulle spise afrikansk! For de fleste var sulten større end lysten til at finde et afrikansk spiseted. Kineserrestauranten "Overseas Restaurant" havde netop lukket, men med udsigten til at bespise 32 personer åbnede de dørene for os.

Erling, Inge, Niels, Edith, Nielson, Anne, Anette, Sussie, Knud og jeg fandt et bord, vel at mærke med en rund glasplade der kunne rotere midt på bordet. Straks blev glaspladen taget i brug. Askebægere og senere rødvin fik tvangsplads på glaspladen, der roterede flittigt, til dem der havde behov. Drikke varerne kom forholdsvis hurtigt, senere den bestilte mad, samt 2 anretninger vi ikke havde bestilt, disse gled dog også ned. Nielson udførte sit stunt med servietten dels i bordet og dels i hovedet på Edith. Efterhånden var vi mætte, lettere overrislede og havde det ret morsomt, især med rundellen. På det tidspunkt havde bord 3 ikke fået serveret maden endnu og så ret knotne ud.

Efter aftale klokken 24 ville chaufføren køre os hjem. Af en eller anden grund insisterede Knud på at lægge ud for regningen for vores bord. Vi havde 20 min. forinden bedt om regningen intet skete. Alle andre var gået ud til bussen. Vi rejste os intet hjalp. Knud stod nu alene ved skanken og forsøgte at vække opmærksomhed. De begyndte at regne og de regnede. Efter mere end en halv time fandt de frem til den nette sum af 202.088,00 shilling. Knud var godt klar over at de havde taget røven på os og betalte. Hjem i seng. Knud havde problemer med lagenet som dyne og brugte lige så tit myggenettet som dyne, efter de utallige natbesøg på toilettet! Så jeg havde kampen med at få lagenet på og myggenettet over mig. På gangen sad nattevagten, med sin store kølle, (r?).

Dar es Salam fredag den 9. juli
Oh ve og skræk da jeg vågnede og så min krop dekoreret med røde stik overalt. 23 bid på den ene hånd 17 på den anden, resten opgav jeg at tælle. Knud var dekoreret på begge lægge. Godt Lisbeth var med, hun mente lige vi skulle se tiden an, ellers var der mange bud på hvad det kunne være. Katarina mente det var det varme vand i bruseren, vi som de eneste havde på værelset.

Til morgen hilste vi på John, Conni, Katarina og Jørn med børn, de var ankommet fra Zanzibar torsdag, de sov da vi vente hjem fra kineserrestauranten.

John var blevet bedt om at samle nogle vikinger til pressekonference i Maelezo ved 12 tiden, Kurt tog med, jeg kan ikke huske om der var andre. 

Imens de var væk, hyggede vi andre i stråhytterne med Safari eller Kilimanjaro pils. Nev os i armen for at bekræfte at vi virkelig var i Afrika. Jeg havde forestillet mig en mænge småkryb, det var der sådan set ikke. Små geggoer pilede rundt hist og her.

Ved 13 tiden tog vi af sted til Bagamoyo, hvor vi heldigvis også skulle overnatte – væk fra det værelse hvor jeg var blevet dekoreret! Vikingerne skulle give koncert i om aftenen, så bussen var tæt pakket med os selv, musikinstrumenter og bagage til et døgn. I et tilfælde måtte alle mand ud af bussen, for at den kunne passere et ca. 1½ meter dybt hul. Efter 3-4 timers bumlen og lyden af støddæmpere der gik i bund, nåede vi stedet hvor de skulle spille. Stedet var en kæmpe bygning, i den ene ende gymnastikredskaber og i den anden friluftsscene. Tilskuerpladerne var en muret halvcirkel med trin under åben himmel. Jørgen var blevet lovet et keyboard, dog ville han ikke spille på det. Det var på størrelse med dem man køber i BR-legetøj herhjemme. Som begrundelse gav han, at hans fingre var for lange til at håndtere tangenterne og at han i stedet kunne spille på guitar. Knud tjekkede forstærkeren, ledningerne bestod af et ukendt antal samlinger – holdt det til en DEMKO-test? Foruden bassen skulle forstærkeren også trække 4 mikrofoner og en guitar. Imens nød pigerne den nært liggende strand med tilhørende palmer.

Instrumenterne var læsset af og nu af sted til vores nye bolig. Det var et pragtfuldt sted. Små hytter over et kæmpe areal, blomster, johannesbrød-træer og lidt mere kryb. Vi fik hytte nr. 17, incl. geggoer i loftet. Vi fik aftensmad under en kæmpe "stråhat". Herefter af sted igen til friluftsscenen. Vikingernes stillede op, de spiller ellers kanon, men med det tvivlsomme anlæg, lød det mindre godt. Therese og Lærke dansede til. Vi undrede os over så få tilskuere der var, under den stjerneklare nattehimmel. Forresten vender månen forkert øllene falder ud af Karlsvognen. Bagefter spillede Twiga band, det lød rædsomt. 

Special Baruti band afsluttede seancen. Musikkvaliteten steg og med deres strå-nederdele, udsmykning på hals, ben og arme, indianer-look på hovedet blev det en rigtig god oplevelse. 

Hjem i seng! Vi var så trætte at geggoer og kryb måtte være hvor de være ville.

Bagamoyo den lørdag 10. juli
Efter morgenmaden gik jeg ud for at se på de 2 småhandlende længere nede at "vejen". En kørte rundt på cykel og solgte postkort. Sussie manglede kort og undersøgte kortene nøje, knak sammen af grin og råbte som kun Sussie kan: De er sgu Printet in Denmark! 

Vores første stop med bussen var ved det tyske slavehandelssted. Foran var handlende stillet op med træfigurer, jeg måtte købe en figur: En familie stående ovenpå hinanden, skåret i et stykke træ. Chaufføren gennede os ind i bussen igen, vi skulle ikke besigtige stedet nu, men videre til Kaole Ruins. 

På vejen blev en bevæbnet betjent hentet for at beskytte os! Vores guide fortalte at araberne havde opført bygningerne. 

At stedet også blev benyttet som gravplads. I en særlig ruin var en 6 årig multi begavet pige begravet. Der var en lille krukke vor man antændte et eller andet og bad til, hvad ved jeg? Guiden fortalte at der rent faktisk fandtes en nu levede pige på 6 år i landsbyen der også var multi begavet, hun kunne bla. tale 50 sprog. Kinesisk porcelæn i murene, viste at også kinesere havde været på stedet.

Facts om Bagamoyo
Lies about 70 km north of Dar es salaam, and was the centre of the 19th century slave trade. It was an important base in the first year of the German rule. The Germans built their headquarters there in 1888. It was to this small town Dr. Livingstone was carryed 1500 km after his death, and shiped his body to England.
There are today a small Musuem of the slave trade which Dr. Livingstone called The open wound of the World, a memorial of himself and the other explorer in Tanzania, these memorial sites are together with The Holy Ghost Mission, The church was build in 1873, and is still standing, and should be our first visit, and then the Kaole Ruins which is after some Arab settlers in the early 19th century. 

Næste stop et lille gammelt museum, jeg må indrømme at hverken Knud eller jeg rigtig husker hvad det indeholdt. Jeg husker en gammel vægt og en del plancher. Det var her vi købte postkort til familien. Til området var en kirke og en del bygninger. Et kæmpe baubab træ på 30 meter i diameter gemte på historien om at Dr. Livingstone havde lænket sine slaver til en kæde rundt om træet. Stedet husede tilsyneladende også nonner som sygeplejersker. De blev straks spurgt om en diagnose på mine og Knuds - nu kløende - insektbid. De smilede alle sammen, til spørgsmålet om det komme være sengelopper? Nogle nikkede, nogen rystede på hovedet og andre tøvede og smilede næsten bredere end før. Så det lykkedes ikke at få et fornuftigt svar ud af dem. En forholdsvis ny Røde Kors bil, stod opklodset ved en af bygningerne?

Her sluttede min dagbog fra 1999, ærgerligt!
I dag 3 år efter vil jeg i absolut grove træk - ikke fordi min hukommelse svigter - men fortællingen må anstændigvis afsluttes....... Rækkefølgende af begivenhederne kan være tvivlsom.

Tilbage til Dar es Salam.. Søndag den 11. juli 
Mine insektbid var stadig ikke i bedring og Lisbeth skønnede det var bedst at kontakte en læge. Vi fik anvist et lægehus ikke langt fra hotellet og drog af sted på gåben. Den første person vi mødte sad i "skranken" og tog imod os. Hvorefter vi blev henvist til ventesalen, et rimeligt stor bart rum med lange træbænke til patienterne. Uhyggeligt var det at se en ung afrikaner ligge med sveden haglende af ham - malaria, tænkte jeg. Efter nogen ventetid blev det min tur. Lægen storsmilede, også mens han kiggede på mine angreb, men kunne (læs ville) ikke rigtig sige hvad det var. Gudskelov Lisbeth var med, for dét lod hun sig ikke nøje med og på gentagne spørgsmål om det var sengelopper, indrømmede han tøvende og skrev: 
                                              

Det var tilsyneladende flovt for Tanzanias omdømme, siden han ikke ville ud med sproget! Mine medbragte allergipiller blev ordineret som kur mod angrebet og vi tog pænt afsked med lægen. Regningen kommer her:

Tilbage på hotellet og med diagnosen i hånden bad vi om et andet værelse. Først benægtede de diagnosen og ville ikke stille et andet værelse til rådighed. Så blev der talt med store bogstaver og vi kunne flytte ind i et andet værelse. Jeg var spændt på om dér var varmt vand, tog i døren til toilettet med dét resultat at håndtaget gik af. - Ingen varmt vand, så nu var vi på lige fod med resten af selskabet. 

Der blev klaget over det manglende varme vand og vi blev lovet at næste dag ville vi få varmt vand. Glæden var kort da vi næste dag stod under bruserens kolde stråler, men det viste sig at udenfor alle værelsesdøre stod der en spand med vand, der på et tidspunkt havde været varmt - så de holdt hvad de lovede!  

Facts om Arusha Natl. Park
Arusha Natl. Park : The park which lies between Kilimanjaro and Arusha only covers about 137 sq km, but it protects a remarkable diversity of habitats. The Eastern slopes and 4,566m high peak of Mount Meru, the fifth highest mountain in Africa, lie within the park and are its main attraction. It does not quite match up to the Serengeti or Ngorongoro, but it has plenty to offer those who make the effort to visit it, even if it is a 1 day tour.
There is the Mini Ngorongoro, Ngrdoto Crater a fully intact 3km wide, 400m dep volcanic caldera with forest fringed rim and lush green floor. You are not aloved down into the crater. Another attraction is the Momella lakes, a group af shallow alkaline lakes fed by underground streams. They all have different mineral contents and are slightly different in colour.
The animal seen in the park are souch as : Buffalo, elephant, hippo, giraffe, zebra and a variety of antelope are regulary seen. Also Blue monkey are common, and black and white colobus, at the lakes you will see Flamingo, pelican, little grebe, and other birds. The only predators are leopard and spotted hyena.

Facts om Tarangire National Park
Tarangire National Park : This park is not as famous as the Serengeti but it is not less rewarding. Like a lot of the parks it is part of an ecosystem within which there is a great deal of migration. Most of the wet season most of the animals disperse to the Masai Steppe, while wilderbeest and zebra move northwest to the Rift Valley floor between Lake Natron and Lake Manyara.
In contrast to Serengeti, Tarangire comes into it's own during the dry season. Between June and November, it attractes the animals because of the Tarangire river. During thes month it is likely to prove more rewarding than the Serengeti.
Tarangire supports similar animals to the Serengeti, it is famous for its elephant, with herds of 20 - odd animals relatively common. 2 localised antelope found in Tarangire are the fringe - eared oryx and gerenuk.
The greater Tarangire supports 45.000 wilderbeest, 35.000 zebra, 6.000 buffalo, 3.500 elephant, 3.000 giraffe, 6.000 eland, 35.000 impala, and 2.000 warthog.
the park is a little easier to go to about 2 ½ hour drive from Arusha.

Tanzania Anthem 

1. Mungu ibariki Africa
Wabariki Viongozi wake
Hekima Umoja na Amani
Hizi ni ngao zetu
Afrika na watu wake.

Chorus:

Ibariki Afrika
Ibariki Afrika
Tubariki watoto wa Afrika.

2. 

Mungu ibariki Tanzania
Dumisha uhuru na Umoja
Wake kwa Waume na Watoto
Mungu Ibariki,
Tanzania na watu wake.

Chorus:

Ibariki Tanzania
Ibariki Tanzania
Tubariki watoto wa Tanzania.

Royal Danish Embassy
Ghana Avenue
P.O. Box 9171
Dar es Salaam
Tanzania

Telefon: 00 255 51 113 887
Telefax: 00 255 51 116 433

E-post: danish-embassy@twiga.com

Telefontid: ma-fr 8-13